Jeg har nu endelig fået taget mig sammen til at få lavet pulled pork! Og til den hører der sig jo en lækker coleslaw. Denne opskrift er på en ret fedtfattig en af slagsen, men det går bestemt ikke ud over smagen! Opskriften på Pulled Pork kommer i et senere indlæg, men I kan godt glæde jer!
Coleslaw
2 personer
Ingredienser
1/4 stort hvidkål (ca. 300 g)
4 gulerødder (ca. 200 g)
1 1/2 dl fromage frais
1 spsk mayonaise (evt. Hellmanns)
2 tsk sukker
1-1 1/2 spsk balsamico (evt. æble)
Salt & peber
Fremgangsmåde
1. Bland en dressing af fromage frais, mayonaise, sukker, balsamico og salt og peber.
2. Snit hvidkålen så fint du kan og riv gulerødderne grodt.
3. Bland det hele godt sammen og lad det gerne stå og trække i køleskabet i et par timer inden servering.
